|
Formålsparagraf
Museets formål er:
- At skabe og drive et museum, der gennem udstillinger viser bredden indenfor Outsider Art i form af maleri, grafik, skulpturer. Disse udtryk bidrager i et ligeværdigt forhold med andre kunstneriske tiltag – nationalt og internationalt.
- At opbygge en samling af værker skabt af Outsider kunstnere (udviklingshæmmede, sindslidende etc.) fra hele verden.
- At samle viden om Outsider kunstnere.
- At udvikle nye arbejdspladser med jobs, der er tilpasset det enkelte menneskes formåen.
- At udvikle og støtte den enkelte gennem afprøvning af forskellige træningsmodeller, til at varetage jobbet så selvstændigt som muligt.
|
- At fremme integrationsprocessen ved at udvikle nye arbejdsformer inden for kunst og kultur, der baseres på målgruppens aktive medvirken.
- At samarbejde med institutioner, foreninger og uddannelsesinstitutioner om udvikling og formidling af resultater og forskning, der har interesse for områderne.
- At skabe mulighed for uddannelse/videreuddannelse for både GAIAs primære målgruppe, udviklingshæmmede, samt for andre kunstnere, lærere, pædagoger etc., der arbejder med målgruppen.
- At samarbejde med lignende institutioner i ind- og udland for at udveksle viden og ressourcer.
- At markedsføre GAIAs aktiviteter løbende.
|