| Hæmningsløse hollændere - Outsiderkunst fra Herenplaats Fra den 12. december 2007 til den 08.marts 2008 præsenterer GAIA museum tre udviklingshæm-mede kunstnere fra Atelier Herenplaats i Rotterdam: Paulus de Groot (1977), Hans Hartman (1963) og Louise Guardia (1961), der alle kan noget med farver! Paulus de Groots værker består, ligesom hans temperament, af to ekstremer, vilde ophidsede perioder, der afløses af stille og rolige perioder. De Groots figurative og karikerende malemåde og han bløde, varme farver har en både legesyg og humoristisk karakter. Louise Guardias billeder derimod synes umiddelbart som abstrakte mosaikker eller landskaber skabt af større og mindre farvefelter, der tilsammen danner historiefortællende billeder. Guardias billeder er at betragte som en slags dagbogsmalerier, der fortæller om hendes liv og tanker. Hans Hartman er inspireret af kunstnere som Rembrandt van Rijn, Pieter Breugehel, Salvador Dali og Jeroen Bosch. De gamle mestres ånd kravler ifølge Hartman ud af maleriet via penslen, igennem armen og direkte ind i hans hjerte. Rembrands og Hartmans billedresultater er ikke desto mindre meget forskellige. Alt hvad Hans Hartman laver, er ligesom de øvrige kunstneres produktion sprængfyldt med farver. Fernisering den 8. december kl. 13.00.
|
|
| Alle rettigheder forbeholdes Gaia Museum Outsider Art. Lene Bredahls Gade 10 - 8900 Randers C Tlf: +45 89158338 - email: gaia@randers.dk |
Til top |